Helprotese

En helprotese er det, man i gamle dage kaldte et gebis. En helprotese erstatter alle tænderne i enten over- eller undermund.

Der kan være mange grunde til at man mister sine tænder, det kan f.eks. skyldes paradentose, huller i tænderne, slid og meget mere.

En helprotese kan komme til at ligne dit naturlige tandsæt på en prik, men vil naturligvis
føles anderledes end dine rigtige tænder.

Helprotesen laves i akryl og fremstilles efter præcise aftryk af din gumme. Langt de fleste vænner sig hurtigt til helprotesen, dog kan både tale og spisning kræve tilvænning, særligt hvis man er ny protesebærer.

En helprotese i overkæben sidder fast ved hjælp af det naturlige vakuum som dannes
mellem tandprotesen og ganen.

I underkæben kan der ikke på samme måde dannes vakuum, her vil tandprotesen primært hvile på gummerne. Nogle gange kan det være nødvendigt at isætte 2 implantater i undermunden og herefter lave en såkaldt tryklåsprotese (link) for at få helprotesen i undermunden til at sidde godt fast.

Du kan læse mere om priser på helproteser her

Helprotese